Regeringen foreslår at udvide investeringsscreeningsloven for at styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Udvidelsen får i første omgang størst betydning for energiområdet og introducerer både et generelt tilladelseskrav ved visse offentlige kontrakter og en ny faseopdelt sagsbehandling med ændrede frister. Det kan påvirke tidsplaner for udbud og kontraktlukning og kræver skærpet planlægning hos både ordregivere og leverandører.
Udvidet tilladelseskrav for offentlige kontrakter om kritisk infrastruktur
Anvendelsesområdet udvides, så enhver kontraktpart – uanset nationalitet – skal have forudgående tilladelse ved offentlige kontrakter, der vedrører kritisk infrastruktur. Begrundelsen er risikoen for, at leverandører og deres underleverandører får adgang til eller viden om anlæg af sikkerhedsmæssig betydning. Ordningen ventes indledningsvist at omfatte energisektoren og senere kunne udvides ved bekendtgørelse.
Ordregivende myndigheder pålægges at sikre, at tilladelse foreligger forud for kontraktindgåelse. Kravet får betydning for udbudsplanlægning, kontraktbetingelser og dokumentationskrav. Allerede iværksatte udbud undtages fra de nye foranstaltninger, mens nærmere sektorafgrænsning forventes fastlagt administrativt.
Faseopdelt sagsbehandling og nye frister
Screeningsprocessen opdeles i to faser. Fase 1 skal som udgangspunkt afgøres inden 45 kalenderdage fra modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Hvis sagen går i fase 2, kan Erhvervsstyrelsen efter modtagelse af supplerende oplysninger bruge yderligere 125 kalenderdage. Den potentielle samlede sagsbehandling kan dermed nå op på 170 kalenderdage, eksklusive tiden til at erklære ansøgningen fuldstændig.
De forlængede og mere formaliserede frister kan skabe længere interval mellem signing og closing. Parter bør indarbejde passende betingelser, long-stop datoer og koordinere standstill-perioder for at undgå forsinkelser og misligholdelsesrisici. Tidlig afklaring af informationsbehov kan reducere risikoen for fase 2 og afkortet tidsplan.
Tidlig screening ved særlige udbud og praktiske konsekvenser
Erhvervsministeriet får adgang til at kræve tidlig screening af samtlige tilbudsgivere i særlige tilfælde, fx ved store energi-infrastrukturprojekter, for at undgå forsinkelse efter tildeling. Det flytter kontrolpunktet frem i processen og understøtter rettidig myndighedsbehandling.
For virksomheder indebærer dette øget forberedelse: kortlægning af leverandørkæder, tidlig identifikation af udenlandske underleverandører og klar, verificerbar dokumentation. Ordregivere bør sikre kontraktvilkår, der gør tildelingen betinget af tilladelse og sikre sammenhæng mellem udbudstidsplan og de nye frister.
