Betingelser ved gaver: betydning for beskatningstidspunkt og gaveafgift
Betingelser knyttet til en gave kan flytte det tidspunkt, hvor gaven anses for givet, og dermed udløse eller udskyde både gaveafgift og eventuel afståelsesbeskatning. Den skattemæssige kvalifikation afhænger af, om betingelsen er suspensiv (udskydende) eller resolutiv (ikke-udskydende).
Ved suspensive betingelser får gaven først virkning, når betingelsen er opfyldt. Først da opstår pligten til gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift. Ved resolutive betingelser anses gaven for givet med det samme, og afgiftspligten indtræder straks, selv om gaven er betinget af et senere forhold, der normalt vil blive opfyldt.
Suspensive kontra resolutive betingelser: praktiske eksempler og afgrænsning
Suspensive betingelser foreligger typisk, hvor der består reel usikkerhed: eksempelvis en gave der først kan modtages ved opnået alder, bestået eksamen eller ved vedtagelse af en lokalplan. I sådanne tilfælde indtræder beskatning og gaveafgift først, når betingelsen er opfyldt.
Resolutive betingelser ses, hvor betingelsen er en formalitet uden reel tvivl, fx tinglysning af gaveskøde eller en matrikulær udstykning. Hvis giver eller modtager i realiteten selv kan sikre opfyldelsen, taler det også for en resolutiv betingelse.
Myndighedskrav kan falde i begge kategorier. Eksempler er godkendelse fra selskabets bestyrelse ved overdragelse af kapitalandele, forkøbsret hos tredjemand, lejelovens tilbudspligt, erhvervelsesregler efter landbrugsloven, alkoholbevilling ved drift fra ejendommen eller våbentilladelse. Hvor tilladelsen beror på konkrete skøn eller faktiske forhold, peger det mod en suspensiv betingelse; hvor godkendelsen er ren formalitet, peger det mod en resolutiv betingelse.
SKM2026.130.SR: Familieretshusets godkendelse og konsekvenser for gaveafgift
I SKM2026.130.SR ønskede en værge at få bekræftet, at afgiftsfrie gavebeløb for tidligere år kunne udbetales uden gaveafgift, selv om Familieretshusets godkendelse først forelå senere. For gave til datteren blev kravet om Familieretshusets godkendelse anset som resolutivt, fordi der forelå en fast historik med afgiftsfrie gaver, som gjorde godkendelsen til en formalitet.
For svigersøn og børnebørn manglede tilsvarende praksis, og udfaldet af ansøgningen var ikke givet. Her blev betingelsen derfor kvalificeret som suspensiv, og gaverne ansås først for givet i afgørelsesåret. Konsekvensen var, at alle gaver blev henført til samme år, hvorved de afgiftsfrie beløbsgrænser blev overskredet med udløsning af gaveafgift. Afgørelsen understreger vigtigheden af at vurdere betingelsers karakter og at planlægge i lyset af myndigheders sagsbehandlingstider.
