Højesteret har fastslået, at køb af kryptovaluta som udgangspunkt sker i spekulationsøjemed og dermed er skattepligtigt efter de almindelige regler. Afgørelserne efterlader dog plads til undtagelser, bl.a. hvor skatteyder kan dokumentere, at erhvervelsen skete med henblik på umiddelbar anvendelse som betalingsmiddel.
Spekulation som udgangspunkt
Denne praksis betyder, at gevinster på kryptovaluta i de fleste tilfælde beskattes, medmindre der foreligger egentlig næringsvirksomhed eller veldokumenteret anvendelse som betalingsmiddel. Vurderingen beror på formålet på anskaffelsestidspunktet.
Kan skatteyder påvise, at valutaen hurtigt blev brugt til betaling af varer eller tjenester, taler det imod spekulation. Dokumentation for konkrete transaktioner er afgørende.
Opgørelse og dokumentation
Opgørelsen af gevinst og tab er kompleks og kan indebære skøn over anskaffelses- og afståelsessummer. Ufuldstændig dokumentation kan føre til, at Skattestyrelsen sætter anskaffelsessummen til 0.
En grundig transaktionshistorik kan ofte ændre skønnet til skatteyders fordel. Bevis for anskaffelsestidspunkter, mængder og vederlag er centralt.
Tidligere indkomstår og grov uagtsomhed
Forhøjelser for tidligere indkomstår begrundes ofte med grov uagtsomhed. Den forudsætning kan anfægtes, især for år før 2018, hvor retsstillingen om kryptobeskatning var uafklaret.
Hvis grov uagtsomhed ikke kan bevises, kan forhøjelser bortfalde eller genoptages efter skatteforvaltningslovens regler. Skatteydere bør derfor vurdere både materielle og processuelle indsigelser.
