Skærpet bevisbyrde ved ejendomsavance: formelt kontra reelt ejerskab
En nylig klagesag endte med, at en skatteyder ikke skulle beskattes af ejendomsavance, selv om vedkommende stod som tinglyst ejer. Udgangspunktet i praksis er, at tingbogen afspejler det reelle ejerskab, hvilket pålægger skatteyderen en skærpet bevisbyrde ved afvigelser. Dette følger bl.a. af Østre Landsrets dom SKM2021.392.ØLR.
Den skærpede bevisbyrde kan løftes, når dokumentationen samlet peger på, at ejerskabet i skattemæssig henseende lå et andet sted. I den konkrete sag ændrede skatteankenævnet Skattestyrelsens afgørelse efter en grundig gennemgang af forløbet og de økonomiske dispositioner.
Momenter der afkræfter skattemæssigt ejerskab ved ejendomssalg
Nævnet lagde vægt på, at skatteyderen ikke havde betalt renter eller afdrag på det realkreditlån, der finansierede købet, og at vedkommende ikke modtog nogen del af salgsprovenuet. Disse objektive forhold underbyggede forklaringen om manglende reelt ejerskab.
Sammenholdt med sagens øvrige oplysninger førte vurderingen til, at skatteyderen ikke var skattepligtig af den opnåede avance. Sagen illustrerer, at den økonomiske realitet kan få forrang for formalia, når dokumentationen er tilstrækkelig.
Proces og retsvirkning: endelighed og betydning for praksis
Skatteministeriet indbragte ikke afgørelsen for domstolene inden stævningsfristen, og den står derfor ved magt. Afgørelsen forventes ikke offentliggjort.
For rådgivere og skatteydere understreger sagen, at en klage kan være velbegrundet selv ved skærpet bevisbyrde. Systematisk indsamling af objektive beviser om betalinger, finansiering og provenu kan være udslagsgivende for at nå frem til den korrekte skatteansættelse.
