Værgemål eller fuldmagt – den reelle forskel
Uden en fremtidsfuldmagt vil manglende handleevne typisk føre til værgemål. Det indebærer, at Familieretshuset eller domstolene udpeger en værge, som kan disponere på den pågældendes vegne. Processen er ofte langvarig, og i ventetiden kan væsentlige dispositioner – som salg af bolig, flytning til plejebolig eller betaling af regninger – i praksis gå i stå.
Selv efter udpegning af værge kræver større dispositioner normalt tilladelse fra Familieretshuset. Det gælder fx brug af formue til større indkøb, istandsættelse, eller større afgiftsfrie gaver af hensyn til boafgift. De nødvendige tilladelser og sagsbehandlingstider kan forsinke ellers fornuftige og tidskritiske beslutninger, hvilket øger risikoen for økonomiske og praktiske tab.
Fremtidsfuldmagter – styrker og faldgruber
En velfungerende fremtidsfuldmagt kan ofte forhindre værgemål, fordi fuldmagtshaver straks kan varetage både økonomiske og personlige forhold inden for fuldmagtens rammer. Der kan dog stadig etableres værgemål, hvis der er et konkret behov, fx ved misbrug, interessekonflikter eller utilstrækkelig dækning i fuldmagten. Aktivering forudsætter en lægeerklæring, der dokumenterer, at fuldmagtsgiver ikke kan varetage egne forhold, og at Familieretshuset sætter fuldmagten i kraft.
En hyppig misforståelse er, at notarens medvirken garanterer indholdets gyldighed. Notarialpåtegningen bekræfter alene identitet og forståelse for, at en fremtidsfuldmagt oprettes – ikke om teksten er dækkende eller lovlig i alle detaljer. Mangler i formuleringen opdages ofte først ved aktivering. Det taler for juridisk kvalitetssikring ved oprettelsen. Bemærk også, at Familieretshuset ikke automatisk undersøger, om der foreligger en uaktiveret fremtidsfuldmagt, når værgemål søges. Derfor bør fuldmagten aktiveres, så snart betingelserne er opfyldt.
Supplerende værktøjer og praktiske skridt
Afhængigt af alder, helbred og familiesituation kan supplerende fuldmagter afhjælpe ventetider og skabe driftssikkerhed i hverdagen. Følgende bruges ofte i kombination med en fremtidsfuldmagt:
- Vedvarende fuldmagt: Træder i kraft med det samme og fortsætter, selv hvis fuldmagtsgiver senere mister handleevnen. Den kan være praktisk for fx ægtefæller, men er ikke registreret og møder indimellem lavere tillid hos banker og myndigheder.
- Digital fuldmagt: Giver adgang til offentlige selvbetjeningsløsninger og kan anvendes, indtil fremtidsfuldmagten er sat i kraft. Se nærmere på borger.dk.
- Bankfuldmagt og tilgange: Praktisk til at håndtere konto-overførsler, betalinger samt adgang til e-Boks og skattemyndigheder, indtil fremtidsfuldmagten virker fuldt ud.
Visse beslutninger på det personlige område kan kun overlades til en værge eller en fremtidsfuldmægtig – ikke til andre fuldmægtige eller pårørende. Det gælder fx flytning til plejebolig, når borgeren ikke modsætter sig, men heller ikke kan give informeret samtykke. Derfor er en fremtidsfuldmagt som udgangspunkt relevant for de fleste – også yngre, der kan blive ramt af sygdom eller ulykke.
Praktisk anbefaling er at få udarbejdet en klar og dækkende fremtidsfuldmagt, afstemt med behov for vedvarende, digital og bankmæssig adgang, samt at planlægge eventuelle gaver under hensyn til boafgift. Dokumentér fuldmagtens omfang, opbevar bevis for registrering og aftal procedurer for aktivering. Gennemgå løsningen løbende, og søg kvalificeret rådgivning for at undgå fejl, der først viser sig i en kritisk situation.
