Økonomisk forsvarlighed som retslig grænse
Ankestyrelsen præciserer i en ny tilsynsudtalelse, at kommunal byggemodning kun kan ske inden for kommunalfuldmagten, hvis kommunen handler økonomisk forsvarligt. Der skal foreligge en realistisk forventning om, at salgsindtægterne mindst dækker udgifterne til jordkøb og byggemodning.
Udviklingshensyn i landdistrikter og småbyer – herunder indirekte støtte til offentlige institutioner – kan ikke i sig selv tilsidesætte pligten til økonomisk ansvarlighed. Praksis flugter med tidligere udtalelser fra det daværende Indenrigsministerium om byggemodning til erhverv og boliger.
Praksis og implikationer for kommunerne
Udtalelsen hæver kravene til det politiske beslutningsgrundlag. Kommunalbestyrelsen bør dokumentere markedets efterspørgsel, prisniveau og afsætningshorisont samt udgifter og risici. En politisk målsætning om at have byggegrunde til rådighed er ikke tilstrækkelig uden en forretningsmæssig vurdering, der sandsynliggør mindst balance.
I praksis kan udtalelsen begrænse byggemodning i tyndt befolkede områder med usikker efterspørgsel. Kommuner kan overveje etapering, samarbejder med private eller justerede udbudsbetingelser, så projektøkonomien kan forventes at hvile i sig selv og dermed holde sig inden for kommunalfuldmagtens rammer.
Et forsvarligt beslutningsgrundlag bør som minimum belyse følgende:
- Markedsanalyse af efterspørgsel og forventede salgspriser.
- Budget for jordkøb, byggemodning og finansiering, inkl. følsomhedsanalyse.
- Salgsscenarier og tidsplan for udstykning og afsætning.
Udtalelsen kan læses hos Ankestyrelsens Tilsyn her: her.
