Betingelser og frist
Velgørende og almennyttige foreninger kan søge delvis momskompensation for 2024, og Skattestyrelsen har varslet skærpet kontrol. Ordningen dækker ikke-godtgjort købsmoms ved momsfrie aktiviteter og er fastlagt i bekendtgørelse nr. 111 af 2015.
Ansøgningsberettiget er foreninger godkendt efter ligningsloven § 8 A eller § 12, stk. 3, med CVR-nummer og NemKonto. Der kan søges for udgifter med dansk moms, som ikke allerede er godtgjort efter momsloven § 45. Fristen for indsendelse er 1. juli 2025.
Opgørelse og fordeling
Det søgte beløb opgøres ud fra egenfinansieringsgraden, der omfatter private indtægter som donationer, arv, kontingenter og overskud fra indsamlinger. Offentlige tilskud indgår ikke som privat finansiering.
Hvis de samlede ansøgninger overstiger puljen, fordeles midlerne forholdsmæssigt mellem ansøgerne. Foreninger bør afstemme opgørelsen med regnskabet for det relevante kalenderår.
Kontrol og typiske fejl
Skattestyrelsen fokuserer i år på dokumentation og korrekt opgørelse. Gennemgå bilag og beregninger før indsendelse, og sikre at udgifter og indtægter henføres til det rette kalenderår.
Hyppige fejl, der kan medføre reduktion eller afslag, er blandt andet:
- Søgning for udgifter uden moms, fx forsikringer, aviser eller husleje.
- Mangelfulde fakturaer eller udlæg udstedt til privatperson, herunder ufuldstændige MobilePay-bilag.
- Medtagelse af private personaleudgifter som kaffe, te og frugt.
- Udgifter fra et andet kalenderår end det, der søges for.
- Indtægter medregnes i egenfinansieringsgraden, som ikke skal indgå, fx momspligtige indtægter, lønrefusioner og urealiserede kursgevinster.
- Offentlige tilskud medregnes som private indtægter.