Geopolitiske indgreb rammer kontrakter hårdt: Sanktioner kan stoppe handel helt, eksportkontrol begrænser bestemte produkter og teknologier, og told kan forrykke kalkuler markant. Virksomheder bør derfor forankre klare klausuler om risikofordeling, licensforbehold og prisjustering samt etablere operationel compliance.
Sanktioner: kontraktuel håndtering og force majeure
Sanktioner fra EU og FN spænder fra indefrysning til transitforbud og kan udløse meddelelsespligter til danske myndigheder. Overblik over gældende foranstaltninger kan hentes via EU’s oversigt på sanctionsmap.eu. Når sanktioner rammer, kan de i visse tilfælde udgøre force majeure, hvis de var uforudsigelige, uden for parternes kontrol og gør opfyldelsen umulig.
I kontrakter med høj sanktionsrisiko bør der indarbejdes sanktionsklausuler, der giver ret til suspension eller ophævelse, hvis modparten bliver omfattet af restriktioner, samt krav om løbende screening og garantier om, at hver part ikke er sanktioneret. Ved tilbud i geopolitisk følsomme markeder kan et udtrykkeligt forbehold for sanktionspåvirkning eller manglende eksporttilladelse forhindre ulovlig eller umulig opfyldelse.
Eksportkontrol: dual-use, licenser og catch-all
Eksportkontrol omfatter varer, software og tjenesteydelser med potentiel militær anvendelse, herunder dual-use. For danske virksomheder er EU-regler og nationale regler centrale og håndhæves af Erhvervsstyrelsen, som offentliggør kontrollister over licenspligtige produkter på eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk. Catch-all bestemmelser kan udløse licenskrav, selv når et produkt ikke fremgår af listen; se vejledning på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Eksportkontrol hindrer sjældent opfyldelse som force majeure, da reglerne ofte er permanente. Aftaler bør derfor indeholde licensforbehold og samarbejdspligt om tilladelser, oplysninger om end-use og end-user samt ophævelsesret, hvis licens nægtes. Kontraktuel allokering af omkostninger, forsinkelser og myndighedskrav reducerer tab ved afslag eller lang sagsbehandling.
Følgende aftaleværktøjer kan afbøde eksport- og sanktionsrisici:
- Licens- og sanktionsforbehold med ret til suspension, prisjustering eller ophævelse.
- Garantier og løbende compliance-forpligtelser, inkl. sanktionsscreening og end-use erklæringer.
- Informations- og auditret ved myndighedskrav samt samarbejdspligt om licenser.
- Meddelelsespligt og dokumentationskrav ved potentielle brud.
- Hardship- og genforhandlingsmekanismer ved væsentligt ændrede forudsætninger.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Told som handelsrisiko og aftalemæssig allokering
Told er hverken sanktion eller eksportkontrol og udgør normalt ikke force majeure, fordi opfyldelsen forbliver mulig, men dyrere. Den part, der bærer toldrisikoen, må som udgangspunkt selv bære meromkostningen, medmindre andet er aftalt. Risikostyring kræver præcis aftale om Incoterms, tariferingsansvar og oprindelsesgrundlag.
For at dæmme op for toldstød kan parterne aftale prisregulering ved tariferingsændringer, lovændringsklausuler, dokumentations- og auditret om klassifikation og oprindelse samt klare procedurer for genforhandling. Sammen med robuste sanktions- og eksportkontrolklausuler skaber dette en helhedsorienteret kontraktuel værn mod handelspolitiske chok.
