Folkeretlig ramme for Grønlands status
De seneste amerikanske udmeldinger har skabt politisk uro, men den juridiske position er klar: Grønland udgør en del af Kongeriget Danmark. Dette blev fastslået af Den Permanente Internationale Domstol i 1933 og er siden gentagne gange anerkendt af USA, blandt andet gennem forsvarsaftalen fra 1951. Grønland har derudover ret til selvbestemmelse efter folkeretten, hvilket også afspejles i præamblen til selvstyreloven. Spekulationer om dansk adkomst eller om, hvem der bestemmer i Grønland, savner derfor retsligt grundlag.
Retten til selvbestemmelse tilkommer det grønlandske folk og udøves inden for rigsfællesskabets rammer. Retsstillingen hviler på et klart og veletableret folkeretligt og forfatningsretligt fundament, som ikke kan tilsidesættes af udenlandske politiske erklæringer.
Forbud mod magt og trusler
Folkeretten forbyder anvendelse af magt og trusler herom, jf. FN-pagten art. 2, stk. 4. Forbuddet er ufravigeligt og omfatter også forsøg på at ændre status quo under pres. Grænseændringer eller territoriale dispositioner kan ikke gyldigt opnås gennem tvang eller implicit militær trussel.
Et regelbaseret internationalt system forudsætter respekt for suverænitet, territorial integritet og fredelig tvistbilæggelse. Parterne bør derfor søge afspænding, diplomatisk dialog og løsninger, der respekterer rigsfællesskabet, det grønlandske folks rettigheder og den bestående folkeretlige orden.
