EU er på vej med en revideret forordning om screening af udenlandske direkte investeringer, der indfører minimumskrav til nationale FDI-ordninger og styrker EU’s samarbejdsmekanisme. For Danmark er ændringerne primært procedurelle og forventes at kræve målrettede justeringer af investeringsscreeningsloven.
Obligatoriske screeningskrav og følsomme sektorer
Alle medlemsstater skal etablere en screeningsmekanisme, der lever op til fælles minimumskrav. Samtidig fastslås det, at national sikkerhed forbliver national enekompetence, så medlemsstaterne kan fastholde eller udvide strengere materielle kriterier. Harmonisering sker derfor primært på proces- og koordinationsniveau.
Forordningen identificerer et fælles sæt følsomme kategorier, som udløser obligatorisk screening for udenlandske investorer, der erhverver en EU-målvirksomhed. De omfatter blandt andet:
- Dual use og militært udstyr, herunder produkter underlagt eksportkontrol og EU’s fælles militærliste.
- Kritiske teknologier som halvledere, kvanteteknologier og generelle AI-modeller med systemisk risiko eller til forsvars- og rumformål.
- Kritisk infrastruktur inden for transport, energi og digital infrastruktur udpeget på baggrund af risikovurdering.
- Valghandlinger og systemisk vigtige finansielle markedsinfrastrukturer, bl.a. it-systemer til valg, centrale modparter, værdipapircentraler, operatører af regulerede markeder og betalingssystemer.
- Strategiske råstoffer, herunder udvinding, forarbejdning, genanvendelse og oplagring.
Fælles procedureregler og call-in-beføjelser
Der indføres en fælles undersøgelsesperiode på 45 dage, som løber fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen anses for fuldstændig. Der fastsættes ikke EU-frister for prænotifikation eller iværksættelse af en dybere undersøgelse, og medlemsstaterne bestemmer fortsat selv, hvornår fristen starter. Investorer opfordres til samtidige anmeldelser på tværs af relevante jurisdiktioner.
Alle medlemsstater skal have call-in-beføjelser til at gribe ind over for ikke-anmeldte transaktioner i obligatoriske sektorer og for investeringer uden for disse sektorer, hvis der opstår sikkerheds- eller ordenhensyn. Vinduerne for call-in fastsættes nationalt, men skal mindst muliggøre indgreb i en betydelig periode efter closing. Myndighederne kan også tage gun-jumpede transaktioner op i et udvidet tidsrum.
Styrket EU-samarbejdsmekanisme og Kommissionens rolle
Samarbejdsmekanismen udvides. Medlemsstaterne skal underrette de øvrige stater, når en anmeldelsespligtig investering falder i de fælles følsomme kategorier, og hvis der foreligger særlige risikokriterier, fx statskontrol fra tredjeland, restriktive foranstaltninger eller tidligere overtrædelser af vilkår.
Både medlemsstater og Europa-Kommissionen kan afgive bemærkninger eller udtalelser, også når værtslandet ikke screener investeringen. Værtsmedlemsstaten skal tage behørigt hensyn hertil og begrunde sin afgørelse. Fristerne giver mulighed for input længe efter gennemførelsen, hvilket forventes at øge antallet af sager, der anmeldes via mekanismen.
Konsekvenser for danske FDI-regler og næste skridt
Danmarks regime er i vidt omfang allerede i overensstemmelse med de kommende krav, herunder en tofaset proces med en 45-dages fase 1 og eksisterende call-in-beføjelser administreret af Erhvervsstyrelsen. Den mest markante materielle justering forventes at være en eksplicit inddragelse af aktiviteter vedrørende strategiske råstoffer blandt de obligatoriske screeningssektorer.
Proceduremæssigt vil Danmark skulle underrette væsentligt flere sager gennem EU’s samarbejdsmekanisme end i dag. Efter den formelle vedtagelse får medlemsstaterne 18 måneder til at tilpasse national ret. Danmark forventes at kunne implementere rettidigt på baggrund af den allerede udbyggede investeringsscreeningslov. Se Rådets udkast til stillingtagen her: data.consilium.europa.eu.
