Stormflod kan på kort tid ødelægge kystnære konstruktioner, men man må ikke uden videre genopføre. Flere regelsæt og myndigheder kan kræve nye tilladelser eller ændrede vilkår. Tidlig dialog med rette myndighed og overblik over gældende dispensationer er afgørende.
Tilladelser på vand
For bade- og bådebroer er kommunen som udgangspunkt myndighed, men i visse tilfælde er Kystdirektoratet kompetent, bl.a. for bådelifte. Eksisterende tilladelser kan indeholde vilkår om, at samme tilladelse også gælder genopførelsen, ofte inden for en fast frist og på samme placering og udformning.
Overholdes fristen eller forudsætningerne ikke, må der søges på ny. Myndigheden kan ved genansøgning stille supplerende krav eller ændre vilkår ud fra gældende praksis og hensyn til navigationsforhold, natur og landskab.
Genopførelsesregler på land
På land udløser strandbeskyttelseslinjen og andre natur- og planretlige restriktioner typisk ansøgningspligt, også selv om der tidligere forelå dispensation. Ved hændelig undergang kan princippet om berettigede forventninger tale for fornyet tilladelse, men der skal foretages en konkret interesseafvejning, og placering eller udformning kan kræves ændret.
I praksis skal flere parallelle tilladelser ofte være på plads, og processen fordrer koordination mellem myndighederne. Følgende tilladelser kan – afhængigt af projekt og lokalitet – blive relevante:
- Landzonetilladelse efter planloven.
- Byggetilladelse efter byggeloven.
- Dispensation fra strandbeskyttelse og eventuelle fredninger.
- Tilladelse fra Kystdirektoratet for anlæg i søterritoriet.
Ansøger bør sikre dokumentation for tidligere vilkår, placering og omfang samt være opmærksom på klageadgang og tidsfrister. En struktureret ansøgning, der adresserer natur-, landskabs- og planhensyn, øger chancen for hurtig sagsbehandling og lovlig genopførelse.
