Denne reform ændrer spildevandssektorens rolle markant: kommunalt ejede selskaber får både ret og pligt til at sænke terrænnært grundvand i udpegede risikoområder, når det forebygger oversvømmelser og indsivning i anlæg. Forsyningspligten udvides, og opgaven takstfinansieres inden for hvile‑i‑sig‑selv.
Hvad betyder dette for forsyningsselskaber og kommuner?
Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen fastlægge risikoområder og årligt aftale med selskabet, hvordan forsyningspligten opfyldes – omfang og tidsplan. Hvis parterne ikke når en rimelig aftale, kan kommunen påbyde beregninger og etablering. Selskabet kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Spildevandsplanen sendes i offentlig høring og ajourføres løbende.
Tre betingelser for forsyningspligt
- Foranstaltningen skal ligge i et risikoområde i spildevandsplanen inden for kloakerede områder til tag- og overfladevand
- Tiltaget skal være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt efter en standardiseret metode og offentliggjort beregning
- Løsningen skal overholde anden lovgivning og kunne få nødvendige tilladelser
Miljø- og Ligestillingsministeriet udsteder en bekendtgørelse om data, kortlægning, beregningsmetode, inddragelse af kommunalbestyrelsen, offentliggørelse og tidsfrister. Metoden sammenholder forventede skadesomkostninger ved oversvømmelser/indsivning med udgifter til forskellige scenarier og hjælper med at vælge den mest effektive foranstaltning.
Tilladelsesbilledet skærpes: bortledning eller sænkning af grundvand kræver som udgangspunkt tilladelse efter vandforsyningsloven § 26, og udledning til vandløb, søer eller havet kan kræve tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven § 28. Den, i hvis interesse sænkningen sker, hæfter efter vandforsyningsloven § 28 for skader forårsaget af ændrede grundvandsforhold – fx sætningsskader. Forsikringsdækning bør vurderes, men kan være kostbar.
Økonomi, ansvar og proces
Udgifter til kortlægning, samfundsøkonomiske beregninger, etablering og drift indregnes i spildevandsbidraget – primært i vandafledningsbidragets kubikmetertakst; mængden af oppumpet terrænnært grundvand tæller ikke som vandforbrug. Alle forbrugere bærer omkostningen; der differentieres ikke efter beliggenhed. Projekter kan udløse tillæg til selskabets økonomiske ramme, men er omfattet af ØR‑bekendtgørelsens effektiviseringskrav og benchmarking hos Vandsektortilsynet.
- Opbyg et valideret datagrundlag og kortlæg risikoområder i samspil med kommunalbestyrelsen
- Opdater spildevandsplanen og forbered offentlig høring med tydelig dokumentation
- Gennemfør samfundsøkonomiske beregninger efter den kommende bekendtgørelse og offentliggør resultater
- Søg nødvendige tilladelser efter vandforsyningsloven § 26 og miljøbeskyttelsesloven § 28 samt håndter natur- og planretlige snitflader
- Aftal tidsplan og prioritering med kommunen; tilpas takster og søg rammetillæg ved behov
- Etabler styring af erstatningsrisiko, kontraktuelle ansvarsfraskrivelser hvor muligt og overvej forsikring
Den vedtagne lov kan læses her. Vær opmærksom på snitflader til planloven og klimatilpasningsreglerne, og indret kontrakter, risikomatricer og governance, så projekter kan dokumenteres, finansieres og gennemføres uden uforholdsmæssige administrative byrder.
