Nedjusteringen af standardhusets areal til 125 m² og forbrug til 13,4 MWh ændrer beregningsgrundlaget for det landsdækkende forbrugerprisloft fra 2026. Fjernvarmeselskaber og rådgivere bør forvente, at Forsyningstilsynets modeller fremover afspejler nyere boligdata – og dermed et mere retvisende sammenligningsgrundlag over for individuelle løsninger.
Hvad betyder dette for praksis?
Den lokale varmepris fastsættes fortsat efter det enkelte værks faktiske omkostninger, men prisloftet beregnes ud fra omkostningerne ved køb, installation og drift af en luft-til-vand varmepumpe i et standardhus. Virksomheder skal nu overveje kontraktregulering, budgetter og kommunikation til forbrugere i lyset af det opdaterede sammenligningsgrundlag. Skal dine prisbilag, takstblade og beregningsforudsætninger opdateres før 2026?
Baggrund og proces
Opdateringen udspringer af lov om større gennemsigtighed og prisloft i varmeforsyningen, jf. Lov nr. 1678 af 30-12-2024. Energistyrelsen justerede efter to høringer (8. maj og 3. juni 2025), hvor en fejl i analysen af rækkehuse førte til korrektion af årsforbruget fra 14 til 13,4 MWh. Høringsmaterialet er tilgængeligt her, og ikrafttræden forventes 1. september 2025.
Standardhuset fastlægges nu som 125 m² (tidligere 130 m²) med et årsforbrug på 13,4 MWh (tidligere 18,1 MWh). Den gamle definition fra 1980’erne gav et skævt billede af omkostninger. Den nye praksis betyder, at beregninger og dokumentation til prisloft og sammenligninger bør opdateres, herunder antagelser, referencedata og modeller i interne kontrolspor.
