Skærpede grænseværdier og ny struktur for materialer
Det udsendte udkast til restproduktbekendtgørelsen moderniserer rammerne for anvendelse af restprodukter, jord, asfalt og byggeaffald. Flere grænseværdier opdateres efter nyere miljøbeskyttelseskrav, herunder EU-baserede skærpelser på vandmiljøområdet. En central ændring er fastsættelsen af PCB(total) til ≤ 0,2 mg/kg for både sorteret og forarbejdet bygge- og anlægsaffald samt forarbejdede blandinger.
Bekendtgørelsen indfører en samlet regulering af opbrudt og oparbejdet asfalt og ophæver asfaltcirkulæret. Asfalt inddeles i tre kategorier med tilhørende grænseværdier og anvendelsesmuligheder. Samtidig udvides klassificeringen af sorteret bygge- og anlægsaffald fra to til tre kategorier, i tråd med den eksisterende opdeling for restprodukter og jord. Der åbnes udtrykkeligt for anvendelse af blandinger af natursten, uglaseret tegl, beton og asfalt.
Valg mellem § 19-tilladelse og § 33-godkendelse
Visse fraktioner vil fremover ligge uden for bekendtgørelsen på grund af forureningsniveauet. I disse tilfælde kræves enten en § 19-tilladelse eller en § 33-godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. § 19 kan alene anvendes til vilkår, der beskytter grundvand, jord og undergrund, mens bredere drifts- og emissionsvilkår forudsætter § 33.
For listevirksomheder udløses § 33, når aktiviteten er direkte forbundet med listeaktiviteterne, ligger på samme anlægsområde, er teknisk knyttet hertil og kan påvirke emissioner. Ved tvivl anbefaler Miljøstyrelsen anvendelse af § 33 af hensyn til retsbeskyttelsesperioden.
Praktiske implikationer for projekter
Aktører bør tidligt planlægge prøvetagning, dokumentation og klassificering for at matche de nye kategorier og grænseværdier. Den interne compliance bør opdateres, så materialestrømme, kontrakter og udførelsesmetoder afspejler den harmoniserede struktur og de skærpede miljøkrav.
Det er hensigtsmæssigt med tidlig dialog med myndigheden om hjemmelsgrundlag, vilkår og tidsplan. Projekter tæt på tærskler bør kalkulere med § 33-proces for at sikre robust retlig ramme og undgå efterfølgende driftsbegrænsninger.
