Flere af anbefalingerne fra Advokatrådets retssikkerhedsrapport er gennemført i Grønland og har løftet centrale dele af retsplejen. Oprettelsen af en landsforsvarer, tilførte dommerressourcer og målrettet uddannelse af autoriserede forsvarere har styrket adgang til kvalificeret bistand og forbedret domstolenes praksis.
Forbedringer siden rapporten
Domstolene og lovgivning og retspraksis er blandt de områder, hvor udviklingen er mest mærkbar. Retten i Grønland har fået flere ressourcer, og den formaliserede uddannelse af forsvarere har løftet kvaliteten i straffesager. Initiativerne har samlet set styrket sagsbehandling og retlig afklaring.
På justitsområdet har myndighederne arbejdet strategisk med implementering, og kriminalretlige foranstaltninger og resocialisering er sat tydeligere på dagsordenen. Det har bidraget til mere forudsigelig praksis og en mere ensartet tilgang i første og anden instans.
Udfordringer kræver opfølgning
Betydelige retssikkerhedsproblemer består. Der efterlyses vedvarende politisk opmærksomhed og en fornyet gennemgang af anbefalingerne med fokus på bæredygtig kompetenceopbygning i et tyndtbefolket og geografisk udfordret retsområde.
Særligt kredsretterne, der primært afgør straffesager og familieretssager, bemandes af kredsdommere uden juridisk kandidateksamen. Juridisk prøvelse sker først ved anke til Grønlands Landsret, hvilket kan give svingende kvalitet i første instans. Desuden mangler klare kriterier for, hvornår beskikket advokat bør anvendes i alvorlige sager frem for autoriseret forsvarer.
Følgende tiltag fremstår som naturlige fokusområder for et fortsat retsløft i Grønland:
- Faste retningslinjer for beskikkelse af forsvarere i alvorlige straffesager.
- Styrkelse af kredsretternes juridiske kvalitet og efteruddannelse.
- Mere robust ressourcestyring og kapacitetsopbygning i domstolene.
- Løbende opfølgning på implementering og måling af retssikkerhedseffekter.
