Højesteret fastslog, at en rettergangsfejl i en straffesag om trusler med påstand om udvisning ikke i sig selv medfører hjemvisning. Tiltalte medvirkede i byretten via videoforbindelse, selv om retsplejelovens § 854 ikke giver hjemmel hertil, når udvisning er på tale. Landsretten hjemviste, men Højesteret ændrede.
Fejlen blev konstateret, men uden konkret betydning for udfaldet og ikke af en karakter, der hindrer anke. Sagen skal derfor behandles som ankesag i landsretten. Afgørelsen tydeliggør væsentlighedskriteriet: Kun hvor fejlen kan have påvirket resultatet, eller hvor den underminerer ankesagens forsvarlige gennemførelse, er hjemvisning nødvendig.
Dommen bekræfter samtidig, at tilstedeværelseskravet i udvisningssager består, og at brug af video forudsætter klar lovhjemmel. Læs Højesterets dom i sag 88/2022 her. Se landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen her og her.
