Ryanair fortsætter en offensiv prøvelse af EU-Kommissionens Covid-19-støtteafgørelser til luftfartsselskaber. Siden oktober 2024 er der anlagt fem nye annullationssøgsmål ved Retten, herunder om SAS’ rekapitaliserings- og omstruktureringsstøtte samt italienske kompensationsordninger. Parallelle appeller ved EU-Domstolen adresserer centrale spørgsmål som afgrænsningen af støttemodtager, begrundelsespligt og anvendelsen af procedureforordningens påbuds- og tilbagebetalingsmekanismer.
TAP-sagen og kravene i R&R Guidelines
I TAP-komplekset annullerede Retten oprindeligt Kommissionens første godkendelse af redningsstøtte, fordi Kommissionen ikke havde efterprøvet, om TAP indgik i en koncern efter pkt. 22 i Kommissionens retningslinjer for rednings- og omstruktureringsstøtte (R&R Guidelines). Se dommen i sag T-465/20 og retningslinjerne på EUR-Lex.
Efter en ny Kommissionsafgørelse af 16. juli 2021 blev Ryanair frifundet i sagen T-743/21 (TAP II). Retten lagde vægt på, at Ryanair ikke havde påvist, at betingelserne i pkt. 22 ikke var opfyldt, herunder om vanskelighederne skyldtes vilkårlig omkostningsfordeling i en koncern, og om de ikke kunne løses internt.
SAS-støtte og den italienske kompensationsordning
Efter Rettens annullation i T-238/21 gennemførte Kommissionen en formel undersøgelse og godkendte den danske-svenske rekapitalisering af SAS. Ryanair anfægter den nye godkendelse i sag T-687/24 og retter blandt andet kritik mod anvendelsen af elementer i de midlertidige Covid-19-rammebestemmelser.
Kommissionen godkendte endvidere omstruktureringsstøtte til SAS den 28. juni 2024. Ryanair har anlagt sag T-649/24 med anbringender, der spænder fra støtteberettigelse til proportionalitet og en påstand om, at Kommissionen burde have åbnet formel undersøgelse efter TEUF artikel 108, stk. 2.
To yderligere sager angår Italiens kompensationsordning for luftfartsselskaber med licens i Italien. Efter at Retten i T-268/21 annullerede Kommissionens oprindelige godkendelse, satte EU-Domstolen i C-490/23 P denne dom til side og hjemviste sagen. Ryanair har siden anfægtet Kommissionens fornyede godkendelse og forlængelse af ordningen i sagerne T-539/24 og T-538/24.
Støttemodtagerbegreb og procesuelle påbud
Flere verserende appeller vedrører afgrænsningen af, hvem der er ”støttemodtager” i koncernforhold. I domme om blandt andre Air France-KLM fandt Retten, at holdingselskab og driftsdatterselskaber udgjorde én økonomisk enhed, hvorfor fordelen skulle henføres til hele koncernen og kumuleres. Kommissionen har derefter truffet nye afgørelser, der følger denne linje, men afgørelserne kan fortsat anfægtes.
Et særskilt spor er Ryanairs sag T-629/24 om, hvornår Kommissionen skal udstede påbud om indstilling af udbetaling og foreløbig tilbagebetaling under en verserende formel undersøgelse efter procedureforordningens artikel 13. Sagen udspringer af undersøgelserne i SA.57153 vedrørende Lufthansa og kan få betydning for brugen af interimistiske statsstøttepåbud.
Rekapitalisering og begrundelsespligt
EU-Domstolen stadfæstede den 7. november 2024 Rettens dom i Finnair-komplekset og dermed Kommissionens godkendelse af rekapitaliseringsstøtte. Se C-588/22 P og den oprindelige dom i T-657/20. Domstolen accepterede, at Kommissionen kunne tilpasse rammebestemmelserne for at tage højde for privat medvirken og statens rolle som eksisterende aktionær.
I C-490/23 P afklarede Domstolen Kommissionens begrundelsespligt i Covid-19-sager: Det er tilstrækkeligt, at afgørelsen viser overholdelse af relevante statsstøtteregler og adresserer centrale EU-retlige spørgsmål; der kræves ikke en udtømmende drøftelse af alle potentielt relevante bestemmelser. Sagen er hjemvist til Retten for prøvelse af de resterende anbringender, og udfaldet vil få direkte betydning for de nye italienske sager. Samlet set peger strømmen af sager på fortsat udvikling i praksis om rekapitalisering, omstrukturering, støttemodtagerbegreb og brugen af proceduremæssige påbud.
