Supplerende tilslutningsbidrag for vand

Supplerende tilslutningsbidrag for vand

Vandforsyningsselskaber kan kun opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved ændret anvendelse, hvis takstbladet indeholder en klar beregningsmetode eller opkrævningen godkendes konkret af kommunen. Ny dom samt praksis fra Højesteret og Miljø- og Fødevareklagenævnet skærper kravet.

Supplerende tilslutningsbidrag for vand ved om- og tilbygninger eller ændret anvendelse kan kun opkræves, hvis der er klar hjemmel og en gennemsigtig beregningsmetode. Et regulativ, der blot giver kompetence, er ikke tilstrækkeligt; selve betalingen skal kunne udledes af et kommunegodkendt takstblad, eller godkendes konkret.

Krav til opkrævning

Normalregulativet giver vandværker adgang til at kræve supplerende tilslutningsbidrag, men vandforsyningsloven forudsætter, at takstbladet angiver, hvordan beløbet beregnes. Kan beløbet ikke aflæses direkte, kræves individuel kommunal godkendelse. Formålet er forudsigelighed for ejendomsejere og kontrol med opkrævninger.

Kommunen skal godkende både regulativ og takstblad. Angivelser om betaling efter regning kan ikke erstatte en egentlig takst, fordi det ikke gør opkrævningen beregnelig. Et takstblad skal derfor indeholde en klar metode eller satser, som kommunen kan føre legalitetskontrol med.

Retspraksis og tilsyn

I en ny dom om ændring fra erhverv til boliger blev et opkrævet supplerende tilslutningsbidrag underkendt, fordi takstbladet ikke muliggjorde beregning af forskellen mellem erhvervs- og boligtilslutning. Kommunens generelle takstgodkendelse kunne dermed ikke udstrækkes til den konkrete opkrævning, som derfor krævede særskilt godkendelse.

Resultatet ligger på linje med U 2015.2869 H, hvor Højesteret afviste opkrævning efter en væsentlig udvidelse af en campingplads, da beløbet ikke kunne udledes af takstbladet. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i 2024 tilsvarende fastslået, at ”efter regning” ikke udgør en takst, og at ikke-beskrevne ydelser ikke kan opkræves.

Praktiske konsekvenser

Vandforsyningsselskaber bør revidere regulativ og takstblad, så beregningsmetoder for supplerende bidrag fremgår klart. Hvor takstgrundlaget ikke dækker situationen, bør der indhentes individuel kommunal godkendelse, før der opkræves.

Ejendomsejere og projektudviklere kan anfægte opkrævninger uden tydeligt takstgrundlag eller uden særskilt kommunal godkendelse. Kommuner bør ved godkendelser sikre, at takster er gennemsigtige og retligt holdbare for at understøtte forudsigelig administration og effektiv legalitetskontrol.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.