Gyldighed og registrering af udenlandske ægteskaber
Par, der har indgået ægteskab i udlandet og har bopæl i Danmark, bør få ægteskabet registreret i folkeregisteret. Medbring den originale vielsesattest. Attester fra EØS-lande samt USA, Canada, Australien, New Zealand og Tyrkiet anerkendes som udgangspunkt uden yderligere krav. Er vielsen foretaget i andre lande, kræves ofte apostille eller legalisering for at bekræfte dokumentets ægthed. Yderligere vejledning findes hos Familieretshuset.
Registreringen sikrer, at civilstanden er korrekt i danske registre og mindsker risikoen for efterfølgende bevis- og gyldighedsproblemer i sager om separation, skilsmisse eller dødsfald.
Værneting og myndighedskompetence
Hvis mindst én ægtefælle har bopæl i Danmark, kan sager om separation/skilsmisse og bodeling indledes ved danske myndigheder. Familieretshuset håndterer de administrative trin, mens Familieretten og Skifteretten træffer afgørelse i tvister og skifte.
Er sagsøger bosat i Danmark, mens den anden ægtefælle er flyttet til udlandet, forudsætter dansk kompetence som udgangspunkt, at sagsøgeren enten har haft bopæl her de seneste to år eller tidligere har haft bopæl i Danmark. Disse værnetingsregler er centrale for at undgå parallelle sager i flere lande.
Lovvalg og ægtefællernes formueordning
Efter ægtefælleloven er udgangspunktet for ægtefællernes formueordning den lov, der har nærmest tilknytning ved ægteskabets indgåelse. Først ses på fælles bopæl på vielsestidspunktet. Mangler fælles bopæl, tillægges statsborgerskab og øvrige nationale tilknytningsforhold vægt. Har ægtefæller haft bopæl i Danmark i fem år, anvendes de danske regler.
For ægteskaber indgået før 1. januar 2018 gælder overgangsregler, og der kan opstå usikkerhed om, hvilket lands ret finder anvendelse. Par kan derfor med fordel indgå ægtepagt om lovvalg for at forebygge uforudsete konsekvenser ved flytning, forskelligt statsborgerskab eller længerevarende udlandsophold.
