Klagenævnet for Udbud har afvist en klage som for sent indgivet i en sag gennemført efter udbudslovens afsnit IV. Nævnet fastslog, at 45-dages fristen løber fra dagen efter ordregivers første underretning om tildelingsbeslutningen, når underretningen indeholder en begrundelse – også selv om den er kortfattet. Dialog med ordregiver ændrer ikke på fristens løb, og en indsigelse rettet til ordregiver erstatter ikke en klage til Klagenævnet.
Klagefristens udgangspunkt
Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 7, stk. 4, nr. 1, udløses klagefristen af en underretning, der begrunder tildelingen. Ved indkøb efter afsnit IV gælder et lempeligt begrundelseskrav: der kræves ikke den detaljerede redegørelse for vindende tilbuds relative fordele, som kendes fra udbudsloven § 171, stk. 4. Det afgørende er, at den forbigåede kan vurdere, om der er grundlag for klage.
I den konkrete sag fandt nævnet, at ordregivers summariske begrundelse opfyldte kravet og udløste fristen. Klagen, der først blev indbragt flere måneder efter den første underretning, var derfor for sen. Nævnet understregede samtidig, at ordregivers efterfølgende korrespondance ikke suspenderer fristen.
Afsnit II kontra afsnit IV og betydningen af standstill
Hvis indkøbet havde været omfattet af udbudslovens afsnit II, skulle fristen beregnes som 45 kalenderdage fra offentliggørelse af tildelingsbekendtgørelsen i EU Tidende. Også her gælder, at en mangelfuld begrundelse ikke forhindrer fristens begyndelsestidspunkt. Standstill-perioder – lovpligtige såvel som frivillige – påvirkes tilsvarende ikke af begrundelsens detaljeringsgrad.
Praktisk indebærer kendelsen, at tilbudsgivere tidligt bør identificere, hvilket regelsæt udbuddet er gennemført efter, registrere datoen for første underretning og – om nødvendigt – indgive en beskyttende klage inden for 45 dage. Ordregivere bør omvendt sikre en klar, om end kortfattet, begrundelse, der gør det muligt at vurdere klagebehovet. Kendelsen kan læses hos Klagenævnet for Udbud her.
