Landsskatteretten har afgjort, at renteindtægter fra to koncerninterne udlån er momsfritagne og udgør passiv kapitalanbringelse efter momslovens § 38, stk. 1. Konsekvensen er, at indtægterne ikke skal indgå i pro rata-brøken, og at virksomhedens fradrag for fællesomkostninger derfor ikke reduceres. Afgørelsen hviler bl.a. på, at udlånsaktiviteten ikke lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige hovedaktivitet, samt at ressourceforbruget til administration var beskedent.
Momsfradrag og passiv kapitalanbringelse ved koncerninterne lån
Pro rata-reglen i momslovens § 38, stk. 1, begrænser fradraget, når en virksomhed både har momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Indtægter fra finansielle transaktioner kan dermed trække fradragsprocenten ned, hvis de indgår i omsætningen.
Undtagelsen for passiv kapitalanbringelse skal forhindre, at tilfældige eller accessoriske finansielle indtægter forvrider fradragsberegningen. Landsskatteretten kvalificerede her renteindtægterne fra de interne lån som passiv kapitalanbringelse. Dermed skulle de ikke tælles med i omsætningen ved opgørelsen af pro rata, hvilket i praksis kan forhindre markante reduktioner i fradragsretten.
Lønsumsafgift: Pligt trods passiv kapitalanbringelse
Selv om udlånsaktiviteten momsmæssigt anses for passiv kapitalanbringelse, pålagde Landsskatteretten virksomheden lønsumsafgiftspligt efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, fordi der leveres momsfritagne finansielle ydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Passiv kapitalanbringelse er ikke fritaget efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2.
Afgørelsen harmonerer med Skatterådets praksis (SKM2024.308.SR). Lønsumsafgiftspligt indtræder, hvis afgiftsgrundlaget overstiger registreringsgrænsen. At indtægterne rubriceres som passiv kapitalanbringelse påvirker alene momsfradraget – ikke pligten til lønsumsafgift.
Metodevalg og opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlag
Finansielle virksomheder anvender som udgangspunkt metode 2 (lønsum), mens øvrige virksomheder typisk anvender metode 4 (lønsum plus reguleret resultat). For koncerner, hvor udlån er en biaktivitet, vil metode 4 derfor normalt være relevant.
Efter metode 4 justeres virksomhedens resultat bl.a. med finansielle poster, herunder fradrag for rente- og udbytteindtægter. I praksis kan dette føre til et lavt eller negativt lønsumsafgiftsgrundlag for virksomheder, der kun har begrænset finansiel biaktivitet. Betalingspligten bortfalder ikke, men der kan mangle et positivt afgiftsgrundlag – registrering forudsætter under alle omstændigheder, at grundlaget overstiger den gældende registreringsgrænse.
Praktiske konsekvenser og anbefalinger til koncerner
Afgørelsen tydeliggør en asymmetri: Indtægter, der ikke reducerer momsfradraget som passiv kapitalanbringelse, kan stadig udløse lønsumsafgiftspligt. Det rejser forvaltningsmæssige opgaver, også hvor afgiftsbetalingen ender på nul.
For at sikre korrekt håndtering bør virksomheder med interne lån etablere faste procedurer for kvalifikation, måling og dokumentation af aktiviteter og grundlag. Særligt i ikke-fællesregistrerede koncerner kan følgende tiltag mindske risikoen for fejl og efteropkrævning:
- Kvalificér udlånsaktiviteten som passiv kapitalanbringelse og dokumentér ressourceforbrug og fravær af direkte, nødvendig sammenhæng med hovedaktiviteten.
- Opgør pro rata uden at medregne passive kapitalindtægter og underbyg beregningen med robuste fordelingsnøgler.
- Afklar lønsumsafgiftspligt, vælg korrekt metode og beregn afgiftsgrundlaget, herunder justering for finansielle poster.
- Etabler løbende kontrolspor for registreringsgrænse, periodisering og intern rapportering til brug for eventuel kontrol.
Retstilstanden er dermed mere afklaret, men administrativt tung. Fremtidig domstolsprøvelse kan nuancere billedet, hvorfor løbende monitorering af praksis anbefales.
