Trusler, chikane og vold mod advokater er stigende i Norden. Nye og tidligere undersøgelser peger på, at især straffe- og familieretsadvokater er udsatte, og at udviklingen kan svække retssikkerheden, hvis advokater afholder sig fra sager eller må trække sig af hensyn til egen sikkerhed.
Højere risiko og utilstrækkelig beskyttelse
Den europæiske advokatorganisation CCBE har registreret en markant stigning i hændelser mod advokater. I Sverige har en betydelig andel oplevet chikane og trusler, og i Norge har næsten halvdelen rapporteret om episoder inden for de seneste år. Danske tal fra 2019 viser samme tendens blandt straffe- og familieretsadvokater, og Advokatsamfundet følger udviklingen tæt med en ny undersøgelse.
Eksponeringen er særlig høj, fordi advokater – udover kontakt til klienter – ofte møder modparter og pårørende. I modsætning til dommere og anklagere kan advokater sjældent overdrage sager, hvilket skærper dilemmaet mellem sikkerhed og partsrepræsentation. Konsekvensen kan blive færre erfarne forsvarere og ringere adgang til kvalificeret bistand.
Mulige lovtiltag og retlige hensyn
Efter gældende ret giver straffelovens regler om vold og trusler mod offentligt ansatte, herunder § 119, grundlag for skærpet straf, men advokater er ikke omfattet. Det skaber forskel i beskyttelsesniveauet: Trusler mod anklagere kan straffes hårdere end tilsvarende mod advokater, på trods af deres centrale rolle i retssystemet.
En lovændring, der eksplicit medtager advokater i den skærpede beskyttelse eller præciserer en skærpende omstændighed ved angreb på advokater, vil styrke retssikkerheden og tydeliggøre, at angreb på advokater er angreb på retsplejen. Det understøtter også retten til en fair rettergang efter EMRK art. 6, som forudsætter, at forsvarere kan arbejde uden pres. Indtil da bør udviklingen monitoreres, og relevante myndigheder og brancheorganisationer sikre klare procedurer for håndtering og anmeldelse af hændelser.