Kapacitetskrise i Kriminalforsorgen udfordrer Strafreformen
Danske fængsler er præget af vedvarende overbelægning, voksende afsoningskøer og markant mangel på fængselsbetjente. Samtidig indebærer den politiske Strafreform både skærpede straffe for personfarlig kriminalitet og højere ambitioner for rehabilitering. Ifølge tal fra Justitsministeriet vil reformen øge antallet af indsatte betydeligt i de kommende år, hvilket forstærker et allerede presset system.
Den centrale pointe er, at målene om hårdere retsfølge og bedre resocialisering forudsætter tilstrækkelig kapacitet og bemanding. Uden det risikerer reformens intentioner at blive udhulet i praksis, og retssikkerhed og ordnede afsoningsforhold kan komme under pres.
Personalemangel og overbelægning svækker sikkerhed og resocialisering
Kriminalforsorgen mangler flere hundrede betjente, og udviklingen har strakt sig over en årrække trods lønløft og rekrutteringstiltag. Det påvirker både ro og sikkerhed samt gennemførelse af uddannelse, behandling og andre tiltag, som reducerer recidiv.
Høj belægningsprocent betyder i praksis mindre tid til den enkelte indsat, færre aktiviteter og et forringet arbejdsmiljø. Dermed forringes de forudsætninger, som netop skal opfylde reformens mål om lavere tilbagefald.
Usikre kapacitetsplaner: nye anlæg, lejepladser og ventelister
Planlagte udvidelser af fængselskapaciteten er afhængige af langvarige byggeprojekter og vellykket bemanding. Erfaringer fra nyere udvidelser viser, at nye pladser ikke kan udnyttes fuldt uden personale. Leje af pladser i udlandet er samtidig blevet forsinket, mens køen til afsoning allerede er betydelig.
Selv ved fuld implementering vil kapaciteten kun lige balancere efter planerne, hvilket gør systemet sårbart over for forsinkelser, driftsproblemer og vedligeholdelsesudfordringer.
Juridisk anbefaling: midlertidig pause for strafskærpelser
For at sikre, at intensiveret straf og forbedret rehabilitering kan realiseres uden at underminere retssikkerheden, foreslås en midlertidig pause for de dele af reformen, der skærper straffe. Pausen bør gælde, indtil kapacitet og bemanding er på plads, og en realistisk drift kan dokumenteres.
Det ændrer ikke ved den politiske prioritering af konsekvent retsforfølgning. Det handler om implementeringsrækkefølge og ressourceallokering. Justitsministeriets materiale om reformen kan læses her: Strafreformen.
