EU’s AI-adfærdskodeks giver GPAI-udbydere en genvej til at demonstrere overholdelse af AI-forordningen, særligt på ophavsret. Virksomheder skal indføre skærpede politikker, respektere robots.txt, offentliggøre træningsdatasammenfatning og implementere tekniske beskyttelser.

Ophavsretslicensnævnet frifinder LinkedIn, fordi der er EU-retlig tvivl om, hvorvidt ophavsretslovens § 52 c gyldigt gennemfører DSM-direktivets artikel 17. Kulturministeriet er uenig. Sagen kan udløse lovændringer og ventes afgjort ved domstolene – med direkte konsekvenser for platforme og udgivere.

Regeringen vil indføre nye regler mod deepfakes med ret til at få manipuleret indhold fjernet fra platforme. Forslaget skal samle et fragmenteret retsgrundlag på tværs af GDPR, AI-forordningen, ophavsret, markedsføringsloven og injurier og afveje beskyttelse og ytringsfrihed.

EU-Domstolen underkender en belgisk ordning, som tvangsoverdrog udøvende kunstneres beslægtede rettigheder til arbejdsgiveren mod et fast årligt vederlag. Afgørelsen bekræfter kravet om forudgående samtykke og styrker kunstneres vederlagsposition, men ændrer kun begrænset dansk ret.

EU strammer kursen for AI: Forbud mod udvalgte praksisser gælder nu, og udbydere samt idriftsættere skal sikre relevante AI-færdigheder. Kommissionen præciserer definitionen af AI og forbuddenes rækkevidde i nye udkast. Håndhævelse med bøder følger fra august 2025.

EU skærper krav til politiske reklamer: tydelig mærkning, gennemsigtighed og stram regulering af målretning. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn på tværs af medier, mens sponsorer, bureauer og platforme rammes af kædeansvar og bøder op til 6 % fra 10. oktober 2025.