EU-Domstolen fastslår, at medlemsstater ikke kan tvinge udøvende kunstnere til at overdrage deres beslægtede rettigheder til arbejdsgiveren mod et fast årligt vederlag uden forudgående samtykke. Den belgiske ordning for ONB er derfor uforenelig med EU-retten.
EU-Domstolens afgørelse
Domstolen præciserer, at “udøvende kunstnere” skal forstås ens i EU-retten og omfatter skuespillere, sangere, musikere, dansere m.fl. De er tillagt beslægtede rettigheder efter Romkonventionen og EU-direktiverne, herunder InfoSoc-, leje og låne- samt DSM-direktivet, bl.a. til reproduktion, tilrådighedsstillelse, udlån og udlejning. DSM-direktivet sikrer desuden ret til passende vederlag.
Rettighederne er præventive: Udnyttelse kræver forudgående samtykke. En lovbestemt tvangsoverdragelse falder uden for de udtømmende undtagelser i InfoSoc- og leje og lånedirektivet. Begrebet “aftale” forstås bredt og omfatter licens og overdragelse, og “forhandlingsposition” dækker også ansættelsesforhold under offentligretlige vedtægter. Samlet kan udnyttelse uden kunstnerens samtykke ikke lovligt hjemles ved tvangsoverdragelse.
Betydning for dansk ret
Ophavsretsloven indeholder ingen generel regel om ophavsret i ansættelse. Efter praksis erhverver arbejdsgiveren de nødvendige dele af den ansattes rettigheder til den normale virksomhed, når værket er skabt som led i et varigt ansættelsesforhold. Overdragelse kan også ske ved udtrykkelig aftale, herunder kollektive overenskomster. For software gælder ophl § 59.
Dommen ændrer næppe dansk retstilstand. Dog kan DSM-baserede vederlagsregler i ophl §§ 55-55d give krav på yderligere vederlag, hvis det oprindelige vederlag viser sig uforholdsmæssigt i forhold til udnyttelsen. Reglerne gælder ikke, hvor arbejdsgiveren alene er slutbruger uden viderelicensering. Se dommen hos EU-Domstolen på curia.europa.eu.
