Landsrettens præmisser
Østre Landsret præciserer, at beskyttelse efter whistleblowerloven forudsætter, at indberetningen sker gennem lovens formelle kanaler. Loven omfatter indberetninger om overtrædelser af EU-retten eller andre alvorlige forhold, mens bagatelagtige forhold og interne personalespørgsmål falder udenfor. Beskyttelse kan opnås ved indberetning til en intern ordning efter kapitel 3, en ekstern ordning efter kapitel 4 – herunder den nationale ordning – eller ved lovlig offentliggørelse.
I den konkrete sag indsendte en kommunal medarbejder en række klager direkte til ledelsen og kommunens chefjurist og blev herefter tjenestefritaget med løn. Da medarbejderen ikke havde benyttet en intern eller ekstern whistleblowerkanal og heller ikke foretaget offentliggørelse efter loven, fandt landsretten, at vedkommende ikke var omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse.
Praktiske konsekvenser
Dommen understreger, at arbejdsgivere skal sikre klare procedurer og tilgængelige whistleblowerkanaler, der opfylder lovens krav, samt kommunikere tydeligt til medarbejderne, hvordan indberetninger skal foretages. Den nationale whistleblowerordning administreres af Datatilsynet og kan anvendes, hvis interne kanaler ikke er egnede.
For medarbejdere er budskabet, at en henvendelse til nærmeste leder ikke i sig selv udløser beskyttelse. Ønskes lovens værn mod repressalier, skal indberetningen ske via en godkendt intern eller ekstern ordning, eller i særlige tilfælde ved lovlig offentliggørelse. Ellers risikerer whistlebloweren at stå uden retligt værn.
