Kollektive overenskomster

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

Regeringen vil afskaffe tilbudsloven og samle reglerne i udbudsloven. Mindre bygge- og anlæg lempes under 5 mio. kr., skattelyreglen i § 134a ophæves, arbejdsklausuler gøres obligatoriske over tærskelværdier, og tekniske specifikationer præciseres.

Arbejdsretten fastslår, at vikarbureauer under en landsdækkende overenskomst kan fravige ligebehandlingsprincippet, hvis vikarer får kompenserende fordele. Sammenligningen baseres på de faktiske arbejdsopgaver; HK Stat var korrekt målestok, og flere vikarer fik efterbetaling.

EU-Domstolen ophæver dele af artikel 5 i mindstelønsdirektivet som direkte indgreb i lønfastsættelsen. Resten består. For Danmark, der bygger på overenskomster, er effekten begrænset, men dommen præciserer klart TEUF art. 153, stk. 5.