Arbejdsskadebegrebet

Julefrokoster udløser ofte juridiske gråzoner: Ulykker kan være arbejdsskader, hvis virksomheden er arrangør og betaler, mens privat adfærd kan føre til opsigelse eller bortvisning ved grovhed og samarbejdsmæssige følger. Klare politikker styrker arbejdsgiverens grundlag.

Højesteret får nu mulighed for at fastlægge, om en befordringsulykke er dækket af arbejdsskadesikringsloven, når medarbejderen kort før afgang har arbejdet hjemme. En landsret fraveg dækning trods dokumenteret forberedelse; Procesbevillingsnævnet har givet tredjeinstansbevilling.

Højesteret fastslår, at en medarbejder, der faldt på trappen under flytning af sit skrivebord på en fridag, ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Ulykker ved indretning af hjemmet er som udgangspunkt private, medmindre der kan påvises en nødvendig eller naturlig tilknytning til arbejdet.

Højesteret fastslår, at skader efter fald som følge af besvimelse på arbejdspladsen er arbejdsskader, selv om besvimelsen ikke er arbejdsrelateret. Fokus er på den pludselige hændelse under arbejdet, ikke helbredsårsagen, og Ankestyrelsens samt AES’ anerkendelser blev stadfæstet.