Højesteret fastslog, at to faldulykker på arbejdspladsen var arbejdsskader, selv om besvimelserne, der udløste faldene, ikke var arbejdsbetingede. Skaderne opstod ved en pludselig hændelse under udførelsen af arbejdet og var derfor omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Retspraksis og begrundelse
I begge sager var den tilskadekomne i færd med arbejdsopgaver, da vedkommende besvimede og slog hovedet mod gulvet. Højesteret lagde vægt på, at det var selve hændelsen – faldet på arbejdsstedet – der forårsagede personskaderne. Dermed var der tale om en arbejdsulykke, og skaden måtte anses for en følge af arbejdet eller de forhold, det foregik under.
Retten afviste at foretage en hypotetisk sandsynlighedsvurdering af, om skaden ville være indtruffet i samme omfang andre steder. Ankestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anerkendelser blev derfor stadfæstet, i overensstemmelse med landsrettens resultat.
Praktiske implikationer
Afgørelsen præciserer, at idiopatiske eller private helbredsårsager ikke udelukker dækning, når en konkret, pludselig hændelse på arbejdsstedet medfører skade. Fokus er på hændelsen og arbejdets rammer, ikke årsagen til besvimelsen.
For arbejdsgivere, forsikringsselskaber og rådgivere skærper dommen betydningen af dokumentation for tid, sted og hændelsesforløb. Den understreger samtidig ordningens objektive karakter og udvider ikke retstilstanden, men konsoliderer praksis. Læs dommene her: BS-50589/2022, BS-51368/2022 og landsrettens afgørelse i domsdatabasen.
