Grundlovsforhør

Gennemsnittet for varetægtsfængsling er fordoblet, og flere frihedsberøves i årevis under skærpede vilkår. Juridiske aktører efterlyser proportionalitet, hurtigere bevisoptagelse og øget brug af fodlænke. Strafreformen bør styrkes, så varetægt igen bliver undtagelsen.

Højesteret stadfæster fortsat varetægtsfængsling efter dom som retshåndhævelsesarrest i en sag om grov narkotikakriminalitet. Tidligere varetægt, sagens alder og tiltaltes erkendelse ændrede ikke vurderingen. Afgørelsen tydeliggør proportionalitetskravet ved frihedsberøvelse efter dom.

Højesteret fastslår, at en mistænkt for drabsforsøg skulle have beskikket forsvarer allerede under efterforskningen. Sagens alvor, planlagt anholdelse og forestående grundlovsforhør gjorde tidlig beskikkelse ønskelig og egnet til at fremme efterforskning og strafforfølgning.

Højesteret tilsidesatte kollusionsarrest: T1 burde have været løsladt, fordi konkrete holdepunkter for påvirkning manglede. Kendelsen skærper kravet under retsplejeloven § 762, stk. 1, nr. 3. Når efterforskningen er næsten afsluttet, rækker generelle formodninger ikke.