Højesteretskendelse

Højesteret afviste opsættende virkning i sag om kommunalt påbud til Den Frederiksbergske Boligorganisation. Offentlig interesse vejede tungere end organisationens midlertidige hensyn, og påbud om nyt afdelingsmøde og vedtægtsændringer skal efterleves under retssagen.

En ankestævning blev ikke afvist, selv om en advokat uden møderet stod som repræsentant, fordi parten havde indgivet og underskrevet dokumentet. Højesteret skærper fokus på klar afsenderidentifikation i minretssag.dk og på streng adgangskontrol hos landsretterne.

Højesteret godkender, at landsretten omgør sin beslutning om syn og skøn i OW-komplekset. Manglende mulighed for at udpege habile skønsmænd med de krævede IFRS-kvalifikationer berettigede, at sagen fortsætter uden skøn. § 197 understreger modpartens ret til skønsspørgsmål.

Højesteret fastslår, at en tiltale for straffelov § 109 skal behandles som nævningesag. Ikke alle sager efter kapitel 12 og 13 er politiske, men en konkret helhedsvurdering, herunder politiske udtalelser baseret på ministeriel indsigt, udløser nævninger. Landsrettens resultat ændres.