Højesteret fastslog, at en straffesag om påstået røbelse af hemmeligheder efter straffelov § 109 skal behandles som nævningesag, fordi forholdet udgør en politisk lovovertrædelse i retsplejelovens forstand. Domstolen præciserer, at sigtelser efter straffelovens kapitel 12 og 13 ikke automatisk er politiske; der skal foretages en konkret vurdering af tiltalen og sagens omstændigheder. Formålet med nævninger i sådanne sager er at mindske risikoen for politisk misbrug af retssystemet og at beskytte den politiske ytringsfrihed. At den tiltalte er folketingsmedlem eller har politiske motiver er ikke i sig selv afgørende, men kan indgå i helhedsvurderingen.
I den konkrete sag fremkom den tiltalte, tidligere forsvarsminister og folketingsmedlem, med offentlige udtalelser i interviews som led i kritik af regeringens håndtering af Tilsynet med Efterretningstjenesternes undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste. Udtalelserne var delvist baseret på indsigt opnået som minister og medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Højesteret fandt derfor, at forholdet havde en klar politisk karakter, og pålagde medvirken af nævninger. Afgørelsen ændrer landsrettens resultat og giver en klar rettesnor for anvendelsen af retsplejeloven § 686 stk. 4 nr. 3 i sager om statens sikkerhed, hvor ytringer indgår i en politisk debat. Læs kendelsen: Sag 55/2023.
