Identitetskontrol

Nyt lovforslag præciserer, at advokater ikke skal identificere reelle ejere af juridiske personer ved brug af samleklientbankkonto. Pligten til at indhente og dele identitetsoplysninger om fysiske og juridiske personer består. Ikrafttrædelse forventes 1. januar 2026.

Højesteret afviser varetægtsfængsling af to udlændinge, der brugte falske eller andres rejsedokumenter under transit, fordi Flygtningekonventionens straffrihedsregel kan udelukke begrundet mistanke. Domstole skal foreløbigt lægge mulig konventionsstatus til grund.

Ny ordning med lavere beløbsniveau, skærpet legitimation ved udstationering og krav om dokumentupload i RUT præger 2025–2026. Myndighederne stiller flere spørgsmål i sager om arbejds- og opholdstilladelse, og ulovligt arbejde på forretningsvisum kan udløse betydelige sanktioner.

Advokater får nye KYC-krav på samleklientkonti fra 1. januar 2026 efter hvidvaskloven § 38 b. Justitsministeriet vil samtidig lempe pligten for juridiske personer, så ID på deres reelle ejere ikke skal indhentes. Krav om identitetskontrol, dokumentation og risikobaseret tilgang består. Tiltaget skal lette administrationen, mens bankerne fortsat kan basere sig på pålidelige oplysninger.