Ejendomshandler er et højrisikoområde for hvidvask, og advokater skal foretage konkrete risikovurderinger i hver sag. Særligt finansiering, transaktionsmønstre og korte klientrelationer øger sårbarheden. Advokaten bør derfor sikre tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer og ikke lade sig berolige af, at andre underretningspligtige aktører er involveret.
Private ejendomshandler
Kriminelle udnytter ofte ejendomskøb til at legitimere ulovlige midler, fx gennem uformelle pengeoverførsler, usædvanlige finansieringskilder eller et køb-renovering-salg-forløb. Manglende interesse for, hvordan udbetaling, lån og afdrag faktisk er finansieret, kan føre til, at advokaten overser alarmerende signaler. Risikoen omfatter også, at udbyttet stammer fra skatte- og momssvig.
Markedspres har medført standardiserede berigtigelsespakker til lav pris, hvilket kan reducere grundigheden i identitetskontrol og løbende overvågning. Klienter er ofte nye og relationen kortvarig, og mange sager haster eller håndteres for distanceklienter. Disse forhold øger risikoen for utilstrækkeligt kundekendskab og misbrug af advokatbistand til hvidvask.
Erhvervshandler og arealoverførsler
I erhvervssegmentet kan udenlandske selskaber købe danske erhvervsejendomme. Det vanskeliggør klarlægning af reelle ejere og midlers oprindelse, særligt ved grænseoverskridende transaktioner, komplekse ejerstrukturer og porteføljehandler. Handler uden tydelig kommerciel begrundelse eller med usædvanligt kort tidshorisont bør give anledning til skærpet kontrol.
Ved grundkøb opstår yderligere risiko for miljøkriminalitet, fx ulovlig affaldshåndtering. Arealoverførsler deler mange sårbarheder med øvrige ejendomshandler, men risici kan forstærkes af forretningsmodeller med lav sagspris, håndtering af distanceklienter og begrænset viden om hvidvaskmetoder. Advokaten bør også vurdere, om det overførte areal kan udnyttes til ulovlige formål.
Pantebreve og praktiske fokusområder
Rådgivning om oprettelse og tinglysning af pantebreve kan misbruges til hvidvask eller terrorfinansiering. Advokaten skal derfor forstå, hvordan sikkerheden etableres og finansieres, og være opmærksom på involvering af ukendte tredjemænd, privatstiftede lån eller forfalskede lønsedler, der skal legitimere betalingsevne.
På tværs af sagstyper bør advokater: interessere sig aktivt for finansieringskilder og pengetransporter, teste transaktionernes forretningsmæssige rationale, klarlægge reelle ejerforhold og styrke kundekendskabet ved afstands- og hastesager. Identifikation af risikofaktorer skal altid bygge på en konkret vurdering af klienten, transaktionen og de omstændigheder, der gør sig gældende.
