Advokaters rådgivning ved virksomhedskøb og -salg er et mål for misbrug i hvidvasksetups. Store pengestrømme, fleksibel værdiansættelse og komplekse transaktionskæder kan sløre midlers oprindelse. Derfor er konsekvent risikovurdering, dokumentation og kritiske spørgsmål til formål, finansiering og pengestrømme afgørende for at forebygge økonomisk kriminalitet.
Hvidvaskrisici ved virksomhedsoverdragelser
Rådgivning om struktur, skat og værdiansættelse kan udnyttes af kriminelle til at legitimere ulovlige midler. Priser aftales ofte direkte mellem parterne, hvilket øger risikoen for manipulation af købesummen. Digitale banker, crowdfunding og grænseoverskridende transaktioner kan yderligere komplicere sporbarheden og svække gennemsigtigheden.
Advokaten bør teste forklaringen på, hvorfor virksomheden købes eller sælges, og om transaktionsmønstret harmonerer med klientens profil. Ved due diligence bør der fokuseres på reelle ejere, usædvanlige vilkår og om beløbsstørrelser og finansiering passer til underliggende økonomi. Er begrundelsen uklar, stiger mistanken.
Særlige sårbarheder ved aktivhandler og finansiering
Ved aktivoverdragelser skifter den juridiske enhed ikke nødvendigvis ejer, hvilket kan gøre det sværere at identificere, hvem der reelt står bag transaktionen. Mindre transparens øger risikoen for, at pengestrømme og interesseforbindelser forbliver ubelyste. Det fordrer skærpet kundekendskab og dokumentationskrav.
Finansiering via låneaftaler kan misbruges, fx gennem fiktive eller manipulerede vilkår, der giver ulovlige midler et skær af legitimitet. Advokaten bør kontrollere lånets formål, vilkår, afdrag og dokumentation samt sammenholde finansieringen med virksomhedens værdi og likviditet. Uoverensstemmelser mellem papir og realitet er faresignaler.
Fusioner, spaltninger og praktiske tiltag
Fusioner og spaltninger kan anvendes til uigennemsigtige omstruktureringer, særligt internt i koncerner, hvor vederlag og værdiansættelse kan være uklare. Markedsmæssighed, realøkonomi og sammenhæng i koncernens pengestrømme bør derfor vurderes nøje for at modvirke kunstige transaktioner.
Advokaten bør arbejde systematisk med risikovurdering, skærpet kundekendskab ved høj risiko og fyldestgørende sagsnotater. Klarlæg reelle ejere, dokumentér midlers oprindelse, og vær opmærksom på indikatorer som fakturafabrikker, stråmænd og uforholdsmæssige prisudsving. Ved vedvarende mistanke bør sagen eskaleres efter hvidvasklovens regler om underretning, så rådgiveren ikke utilsigtet bliver led i en hvidvaskproces.
