Hvidvasksekretariatet

Advokater skal målrette indsatsen mod terrorfinansiering i sagstyper omfattet af hvidvasklov § 1 stk 1 nr 13. Kernekravene er konkret risikovurdering, KYC, identificering af reelle ejere, løbende overvågning og hurtig underretning til Hvidvasksekretariatet, når mistanke opstår.

Advokater kan uforvarende legitimere hvidvask ved forvaltning af midler, kontoopdrag, kapitalrejsning og selskabsstiftelser. Artiklen fremhæver centrale sårbarheder som klientkonti, distanceklienter og komplekse ejerstrukturer samt konkrete greb til risikobaseret efterlevelse.

Virksomhedskøb, aktivhandler og omstruktureringer rummer betydelige hvidvaskrisici. Fleksibel værdiansættelse, komplekse pengestrømme og manipulerede låneaftaler kræver skærpet kundekendskab, dokumentation og kritiske spørgsmål til formål, finansiering og reelle ejere.

Ejendomshandler rummer forhøjet hvidvaskrisiko. Artiklen samler centrale sårbarheder for private og erhverv: atypisk finansiering, standardiserede berigtigelser, distanceklienter, udenlandske selskaber, arealoverførsler og pantebreve, samt praktiske fokusområder for advokater.