Intern omplacering

EU-Domstolen fastslår, at arbejdsgiveres forbud mod indirekte handicapdiskrimination og pligt til rimelige tilpasninger også omfatter medarbejdere, der hovedsageligt plejer et barn med handicap. Afgørelsen skærper kravene til fleksibel arbejdstid og omplacering med forbehold for uforholdsmæssig byrde.

Højesteret fastslår, at arbejdsgivere skal undersøge og dokumentere mulighed for omplacering af medarbejdere med handicap til ledige stillinger – også i andre enheder – før opsigelse. Pligten følger forskelsbehandlingsloven § 2a og gælder, medmindre omplaceringen udgør en urimelig byrde.

Højesteret præciserer, at offentlige arbejdsgivere skal afsøge og om nødvendigt tilbyde omplacering af medarbejdere med handicap på tværs af hele ansættelsesområdet, selv om en anden ansøger er bedst kvalificeret, medmindre dette vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt.

En faglig voldgift fastslår, at kommuner ikke skal omplacere tidsbegrænset ansatte til faste stillinger ved driftsmæssige opsigelser. Omplaceringspligten omfatter kun relevante tidsbegrænsede stillinger og begrundes i EU’s ikke-forskelsbehandling samt kravet om opslag og bedst kvalificeret ansøger.