Arbejdsgivers pligt til omplacering ved handicap
Højesteret har præciseret, at en arbejdsgiver før en opsigelse af en medarbejder med handicap skal afsøge muligheden for omplacering til en ledig stilling, som medarbejderen er kompetent, egnet og disponibel til. Pligten omfatter stillinger af anden karakter og i andre enheder, når løsningen ikke påfører arbejdsgiveren en urimelig byrde. Reglen udspringer af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingsloven § 2a.
Dommen skærper fokus på systematisk afsøgning og dokumentation: arbejdsgiveren bør kunne redegøre for, hvilke ledige stillinger der var til rådighed, hvilke kvalifikationskrav der gjaldt, og hvorfor omplacering eventuelt blev afvist. Manglende afprøvning af realistiske alternativer kan gøre en opsigelse ulovlig som diskriminerende.