Ledig stilling

Højesteret fastslår, at arbejdsgivere skal undersøge og dokumentere mulighed for omplacering af medarbejdere med handicap til ledige stillinger – også i andre enheder – før opsigelse. Pligten følger forskelsbehandlingsloven § 2a og gælder, medmindre omplaceringen udgør en urimelig byrde.

Afskedigelsesnævnet fastslog, at en medarbejder ikke selv havde sagt op, selv om arbejdsgiver udformede og fik underskrevet en egen opsigelse. Bevisbyrden for en bindende mundtlig opsigelse lå hos arbejdsgiver, og afskedigelsen uden reelt omplaceringsforsøg var usaglig.

Afskedigelsesnævnet underkendte en opsigelse som usaglig: En medarbejder med 28 års anciennitet fik PIP og advarsel uden tilstrækkelig dokumentation, blev vurderet i bedring og blev ikke tilbudt omplacering trods ledig stilling. Afgørelsen skærper krav om klar advarsel, dokumentation og rimelig forbedringsfrist.

En faglig voldgift underkendte en offentlig afskedigelse, fordi arbejdsgiveren ikke dokumenterede, hvorfor omplacering til en ledig overlægestilling uden ledelsesansvar ikke var mulig. Sagen skærper kravet om konkret og underbygget kompetencevurdering ved omstruktureringer.