Ledig stilling

Højesteret fastslår, at arbejdsgivere skal undersøge og dokumentere mulighed for omplacering af medarbejdere med handicap til ledige stillinger – også i andre enheder – før opsigelse. Pligten følger forskelsbehandlingsloven § 2a og gælder, medmindre omplaceringen udgør en urimelig byrde.

Afskedigelsesnævnet fastslog, at en medarbejder ikke selv havde sagt op, selv om arbejdsgiver udformede og fik underskrevet en egen opsigelse. Bevisbyrden for en bindende mundtlig opsigelse lå hos arbejdsgiver, og afskedigelsen uden reelt omplaceringsforsøg var usaglig.

En faglig voldgift underkendte en offentlig afskedigelse, fordi arbejdsgiveren ikke dokumenterede, hvorfor omplacering til en ledig overlægestilling uden ledelsesansvar ikke var mulig. Sagen skærper kravet om konkret og underbygget kompetencevurdering ved omstruktureringer.

Østre Landsret godkendte opsigelsen af en marketingmedarbejder på barsel, fordi arbejdsgiveren dokumenterede væsentlig omsætningsnedgang under coronakrisen og saglige driftsmæssige hensyn. Ingen omplaceringspligt opstod, da der ikke var egnede ledige stillinger.