Arbejdsret

EU-Domstolen begrænser mindstelønsdirektivets rækkevidde uden at ændre den danske overenskomstmodel, Arbejdsretten kræver kompensation ved lavere vikar-løn, og Højesteret præciserer både 120-dages-reglen og afgrænsningen af arbejdsskader under pendling.

EU-Domstolen fastslår, at et skift i sædvanligt arbejdssted kan udløse anvendelse af arbejdslandets ufravigelige regler trods aftalt lovvalg. Intentionen om fremtidigt arbejde fra et nyt land kan være afgørende og skærper behovet for løbende kontrol med medarbejderes arbejdssted.

Arbejdsretten fastslår, at vikarbureauer under en landsdækkende overenskomst kan fravige ligebehandlingsprincippet, hvis vikarer får kompenserende fordele. Sammenligningen baseres på de faktiske arbejdsopgaver; HK Stat var korrekt målestok, og flere vikarer fik efterbetaling.

Højesteret fastslår, at 120-dages betingelsen i funktionærloven er opfyldt ved udløbet af den normale arbejdstid på dag 120. Opsigelsen får først virkning ved fremkomst, men afsendelsestidspunktet kan afgøre lovlig tim­ing. Dommen spiller sammen med ti dages fristen.