Højesteret skærper kravene til arbejdsgiveres omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap. Henvisning til en jobportal er ikke nok; arbejdsgiver skal aktivt kortlægge ledige stillinger i hele organisationen og dokumentere, at omplacering ikke er mulig uden uforholdsmæssig byrde.

En kommune blev dømt for ulovlig forskelsbehandling, da en lærer med følger efter hjernerystelse blev opsagt uden, at arbejdsgiveren havde dokumenteret rimelige tilpasninger. Manglende mulighedserklæring og afprøvning af nedsat tid udløste godtgørelse på niveau med ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet godkendte afskedigelse af en fleksjobansat med handicap, fordi opgaverne bortfaldt ved reorganisering, og der ikke var en passende, ledig stilling at omplacere til. En senere deltidsstilling i vaskehal ændrede ikke vurderingen.

Højesteret fastslår, at arbejdsgivere skal undersøge og dokumentere mulighed for omplacering af medarbejdere med handicap til ledige stillinger – også i andre enheder – før opsigelse. Pligten følger forskelsbehandlingsloven § 2a og gælder, medmindre omplaceringen udgør en urimelig byrde.