Anvendelse af 120 dages-reglen: tidsvindue og krav
120 dages-reglen kan kun bruges, hvis den er aftalt i ansættelseskontrakten, medarbejderen fortsat er syg, og opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage. Retspraksis placerer dette tidsvindue snævert mellem den 120. og 129. sygedag.
Falder opsigelsen først efter ca. 130 sygedage, anses kravet om umiddelbar tilknytning normalt ikke for opfyldt. I så fald må arbejdsgiver anvende det sædvanlige varsel efter funktionærloven, som afhænger af medarbejderens anciennitet, og medarbejderen bevarer lønkrav frem til den dato, en ordinær opsigelse lovligt kunne være trådt i kraft.
Optælling af sygedage: weekender, helligdage og praksis
Udgangspunktet er, at alle kalenderdage tæller med, herunder weekender og helligdage. Traditionelt forudsættes det dog for fridage, at medarbejderen også er syg på tilstødende arbejdsdage. Praksis viser, at konkrete omstændigheder kan føre til, at lørdage og søndage medregnes, selv om sygdommen ikke var anmeldt på den forudgående hverdag, bl.a. hvor der udbetales løn.
En dom fra Vestre Landsret illustrerer, at weekenddage blev medregnet ved den samlede vurdering. Fejl i optællingen kan forskyde skæringspunktet, så opsigelsen ikke længere afgives inden for dag 120-129. Arbejdsgivere bør derfor sikre dokumentation og dag-for-dag-overblik, herunder håndtering af lægeerklæringer, lønudbetalinger på fridage og eventuelle raskmeldinger eller delvise genoptagelser.
Handicap og forskelsbehandling: rimelige tilpasninger før opsigelse
Reglen kan ikke anvendes i strid med forskelsbehandlingsloven. Hvis sygdommen udgør et handicap i direktiv- og lovens forstand, skal arbejdsgiveren først vurdere og gennemføre rimelige tilpasninger, fx justering af arbejdsopgaver, hjælpemidler eller ændrede mødetider. Undlades dette, kan en opsigelse være ulovlig.
Retspraksis har anerkendt, at langvarige funktionsnedsættelser, som fx ryglidelser eller piskesmæld, kan udgøre handicap. Før 120 dages-reglen bringes i anvendelse, bør arbejdsgiver dokumentere dialog, konkrete tilpasningstiltag og proportionalitetsvurdering. Samspillet mellem de snævre tidsfrister og diskriminationsforbuddet gør rettidig optælling og grundig sagsopbygning afgørende.
