Konkursorden

Højesteret fastslår, at fastholdelsesbonus i konkurs kun er massekrav, hvis den reelt er vederlag for arbejde udført for boet. Afgørelsen skærper linjen for funktionærloven § 17 a og understreger, at pro rata-bonus som udgangspunkt tilkommer funktionærer ved fratrædelse.

Højesteret afviser, at en fastholdelsesbonus er løn i konkurslovens forstand, når den alene belønner, at medarbejderen bliver i stillingen. Afgørelsen påvirker prioriteringen som massekrav og peger på, at sådanne bonusser typisk falder uden for funktionærloven § 17 a.

Højesteret fastslår, at fastholdelsesbonus ikke er massekrav, når bonussen alene præmierer at blive i stillingen uden særlig ekstra arbejdsydelse. Løn efter konkursdekretet er derimod massekrav, mens bonuskravet henføres til konkursordenen som almindelig fordring.