Højesteret har afklaret, at krav på fastholdelsesbonus ikke automatisk får status som massekrav i konkurs. Kun hvis bonussen udgør vederlag for en løbende arbejdsydelse udført for boet efter konkursdekretet, kan den honoreres som massekrav.
I den konkrete sag var tre medarbejderes bonus betinget af, at de blev i deres stillinger og udførte opgaver som hidtil frem til udgangen af januar 2019. Bonussen var ikke tillagt feriepenge, pension eller andre lønrelaterede tillæg og belønnede ikke en særlig ekstra indsats. Højesteret lagde derfor til grund, at der var tale om en præmie for at blive i en kritisk periode – ikke et løntillæg med udskudt betaling – og bonuskravene kunne hverken helt eller delvist anses som vederlag for arbejde for boet.
Konsekvensen er, at sådanne bonuskrav ikke prioriteres som massekrav, mens almindelig løn for tiden efter dekretet fortsat er massekrav. Landsretten nåede samme resultat. Læs Højesterets dom: Højesterets dom. Se også underinstanserne i Domsdatabasen: Landsrettens afgørelse og Sø- og Handelsrettens afgørelse.
