Partsforklaringer

En fagforenings lokalafdeling fik underkendt en opsigelse som usaglig, fordi arbejdsmangel ikke var dokumenteret, samtidig med at en ny medarbejder blev ansat. Manglende konkret begrundelse og fravær af omplaceringsvurdering udløste godtgørelse efter funktionærreglerne.

Afskedigelsesnævnet fastslog, at en medarbejder ikke selv havde sagt op, selv om arbejdsgiver udformede og fik underskrevet en egen opsigelse. Bevisbyrden for en bindende mundtlig opsigelse lå hos arbejdsgiver, og afskedigelsen uden reelt omplaceringsforsøg var usaglig.

Sø- og Handelsretten afviste midlertidigt forbud i en kontraktuel tvist, fordi mulige aftalebrud og omfattende uenighed krævede fuld bevisførelse. Kendelsen understreger, at forbud forudsætter klart retskrav, uopsættelighed og proportionalitet; ellers må parterne føre hovedsag.

Sø- og Handelsretten fastholder et tidligere nedlagt midlertidigt forbud og påbud i en erhvervstvist. Retten fandt, at betingelserne for ophævelse efter retsplejelovens § 426, stk. 2, nr. 1–2, ikke var opfyldt, og afviste samtidig at forhøje den stillede sikkerhed. Afgørelsen bekræfter en høj tærskel for ændring.