Samleklientkonto

Advokater får nye KYC-krav på samleklientkonti fra 1. januar 2026 efter hvidvaskloven § 38 b. Justitsministeriet vil samtidig lempe pligten for juridiske personer, så ID på deres reelle ejere ikke skal indhentes. Krav om identitetskontrol, dokumentation og risikobaseret tilgang består. Tiltaget skal lette administrationen, mens bankerne fortsat kan basere sig på pålidelige oplysninger.

Fra 1. januar 2026 skal advokatvirksomheder indhente og dele klienters identifikationsoplysninger for midler på samleklientkonti med bankerne. Hjemlen i hvidvaskloven § 38 b, vedtaget med L 193 B, omfatter kun ID og dokumentation – ikke sanktionsscreening. Praktiske retningslinjer er på vej.

L 193 indfører § 38 b i hvidvaskloven om advokaters samleklientkonti. Ministeriets svar afklarer, at midler for børsnoterede klienter og ikke-advokatrelevante midler er uden for reglerne, overførsler kan ske efter deling af ID-oplysninger, og sanktionsscreening ikke er omfattet.

Advokater skal fremover udlevere klienters identitetsoplysninger til banker ved indbetalinger på samleklientkonti. Lovforslaget afklarer forholdet mellem tavshedspligt og hvidvaskregler, indfører tre konkrete KYC-pligter og forventes at træde i kraft 1. januar 2026.