Straffedom

Højesteret stadfæstede udvisning af en tyrkisk statsborger med seks års indrejseforbud. Udvisningen var forenelig med EMRK art. 8, associeringsafgørelsens art. 14 og TEUF art. 20. Retten fandt ingen afgørende afhængighed til den danske søn og konstaterede betydelig recidivrisiko.

Højesteret stadfæstede udvisning og indrejseforbud. Barnet blev ikke afhørt, da forholdene var tilstrækkeligt belyst via plejemor og sociale myndigheder. Ændringer i barnets anbringelse og helbred opfyldte ikke betingelsen i udlændingelovens § 50, stk. 1, i lyset af EMRK art. 8.

Kriminalforsorgen – ikke domstolene – skal indregne fransk strafnedsættelseskredit og forudgående afsoning ved fuldbyrdelse i Danmark af en udenlandsk frihedsstraf. Højesteret afviste derfor at genoptage en dom om fuldbyrdelse af en fransk seksårig straf.

Østre Landsret afviste S’s krav mod PET og FE for manglende retlig interesse. En dansk dom om et påstået samarbejde skulle bruges til genoptagelse af en spansk terrordom, men retten vurderede, at en prøvelse ikke ville påvirke hans retsstilling, bl.a. i lyset af spanske afgørelser.