Afgørelsen kort

Højesteret afviste at hjemvise en sag om ophævelse af udvisning, selv om den udviste udlændings mindreårige datter ikke var afhørt. Retten fandt, at barnets forhold allerede var tilstrækkeligt belyst gennem andre oplysninger. Landsrettens kendelse blev stadfæstet, og der var hverken grundlag for at ophæve udvisningen eller forkorte indrejseforbuddet.

At datteren var blevet anbragt på institution og havde fået diagnosticeret blandt andet ADHD udgjorde ikke væsentligt ændrede forhold, der kunne ændre resultatet. Udvisningen og indrejseforbuddet blev derfor opretholdt.

Retligt udgangspunkt

Efter udlændingelovens § 50, stk. 1, kan en udvisning efter §§ 22-24 kun ophæves, hvis det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den, herunder retten til familieliv i EMRK art. 8. Tilsvarende proportionalitetsvurdering gælder for varigheden af et indrejseforbud efter § 32, stk. 10.

Når der er mindreårige børn, skal ændringer i barnets situation inddrages og belyses. En egentlig afhøring af barnet er imidlertid ikke påkrævet, hvis andre kilder giver et fyldestgørende grundlag, og barnets tarv taler imod afhøring.

Konkrete forhold

Den dømte var tidligere idømt fængsel for alvorlig personfarlig kriminalitet og udvist flere gange. Hun havde ikke boet sammen med datteren i det væsentlige af barnets liv, og kontakten forud for udsendelsen var begrænset. Disse forhold indgik i proportionalitetsafvejningen under EMRK art. 8.

Bevisbilledet omfattede forklaringer fra bl.a. plejemoren og oplysninger fra de sociale myndigheder om barnets helbred og relationen til moderen. Højesteret fandt derfor sagsoplysningen tilstrækkelig uden afhøring af barnet og vurderede, at de anførte ændringer ikke ville have ført til et andet resultat. Kendelsen kan læses her: Læs Højesterets afgørelse i Sag 84/2024 (pdf).