Udsendelse

Højesteret frifinder en eritreisk statsborger for udvisning, efter at anklagemyndigheden opgav påstanden på grund af væsentlige helbredsmæssige ændringer og Udlændingestyrelsens meddelelse om generhvervet tidsubegrænset ophold. Øvrige sanktioner fra landsretten blev stadfæstet.

Højesteret stadfæstede udvisning og indrejseforbud. Barnet blev ikke afhørt, da forholdene var tilstrækkeligt belyst via plejemor og sociale myndigheder. Ændringer i barnets anbringelse og helbred opfyldte ikke betingelsen i udlændingelovens § 50, stk. 1, i lyset af EMRK art. 8.

Højesteret stadfæster fortsat varetægtsfængsling for at sikre udsendelse efter asylafslag. Manglende medvirken og realistisk udsigt til udsendelse bar afgørelsen. Retsmøderne skulle holdes for dobbeltlukkede døre af hensyn til forholdet til fremmede magter.

Højesteret åbner for realitetsprøvelse af en udvisning, fordi en tredjelandsstatsborger på tålt ophold kan have afledt opholdsret efter TEUF art. 20 som følge af mindreårige børns afhængighed. Sagen hjemvist til landsretten med henvisning til EU-Domstolens XU og QP-praksis.