Højesterets resultat
Højesteret frifandt T for udvisning i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande og stadfæstede i øvrigt landsrettens dom om tre måneders fængsel, førerretsfrakendelse i 10 år og konfiskation af to biler.
Anklagemyndigheden opgav udvisningspåstanden, fordi T’s helbred var væsentligt forværret, og fordi Udlændingestyrelsen havde meddelt, at T havde generhvervet sin tidligere tidsubegrænsede opholdstilladelse, uanset en udvisningsdom fra 2023.
Baggrund og retlige rammer
Den tidligere udvisningsdom fra 2019 blev kort før landsrettens dom ophævet, efter at T var konstateret uhelbredeligt syg med kræft og med en forventet restlevetid under et år. Sådanne efterfølgende omstændigheder kan medføre, at udvisning er uforholdsmæssig og i strid med EMRK art. 3 samt proportionalitetsprincippet i udlændingeretten.
Højesteret foretog sin egen prøvelse og fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for udvisning under de foreliggende helt særlige omstændigheder, men lod de strafferetlige retsfølger bestå. Afgørelsen understreger betydningen af helbredshensyn og myndigheders vurderinger for domstolenes sanktionstilpasning. Læs afgørelsen på domstol.dk.
